Livsværk

LIVSVÆRK

Definition af selvbiografi:

Aldrig 100% objektive

Bevidst fordreje, fortie og forskyde sandheden om sit liv

Forfatteren er identisk med hovedpersonen, men også med bogens fortæller

En selvbiografi er kun genkendelig i perioden hvor den er skrevet. 20 år efter vil det være ugenkendeligt for forfattere, da synspunkterne ændre sig.

Selvbiografiens funktion:

At oplyse om forfatterens identitet og liv

Genren ligger op til en undersøgelse af identiteten og en undersøgelse af forholdet mellem skrift og liv -> troværdige og utroværdige på samme tid.

Læseren spejler sig i kendtes liv -> mulighed for at lære det vi beundre eller afskyer

En formidling af menneskelige erfaringer

Subjektiv fortolkning af livet

Kendetegn ved en selvbiografi i modsætningen til en fiktiv historie:

Hovedpersonen og forfatteren er samme person, dette er ikke tilfældet i en fiktiv fortælling.

Dobbeltkontrakten mellem bog og læser:

Hvilke briller bogen skal læses med

Man kan oftest finde oplysninger som fx roman eller håndbog ved at kigge på titlen eller forfatteren.

En bog med dobbeltkontrakt kan være en bog der på én gang er selvbiografisk og fiktionstekst.

Et værk omhandlende to emner eks. Litteraturforskeren Poul Behrendts bog Dobbeltkontrakten. En æstetisk nydannelse, der omhandler selvbiografi og fiktion.

Hvad kendetegner udviklingen i ny dansk litteratur i forholdet mellem fiktion og fakta?

I ny dansk kan man tillade sig at krænke personer ved at blande fakta og fiktion -> kunstneriskfrihed.

Selvbiografi

Hvad går dobbeltkontrakten mellem bog og læser ud på?

- En blanding af det fiktive og det virkelige (eks. selvbiografi og roman)

- Navnet dobbeltkontrakt à forfatteren binder sig til læseren

opgave til gruppearbejde

Kære 2. y
Mens klassen får opgaver tilbage skal I arbejde med følgende emner på baggrund af teksten: Livsværk

1.     Hvordan defineres en selvbiografi?

2.     Hvilken funktion har selvbiografien?

3.     Hvad kendetegner fortælleforholdene i en selvbiografi i forhold til en fiktiv fortæller?

4.     Hvad går dobbeltkontrakten mellem bog og læser ud på?

5.     Hvad kendetegner udviklingen i ny dansk litteratur i forholdet mellem fiktion og fakta?

Gruppe 1 har ansvar for at lægge svaret på spørgsmål 1 ind i et indlæg på bloggen - og så videre.

Derefter skal I logge jer ind på: http://video.supportcenter.dk/Pages/login/sso/itsf.aspx

(brug jeres first class password) og se det lille indslag med Jørgen Leth og Steffen Brandt på Ordrup cykelbane.

Skriv i søgefeltet: Næste levende billede

Overvej på den baggrund:

1. Hvilken konkret situation er baggrund for erindringen?
2. Hvordan forholder de sig til den konkrete barndomserindring? Er der forskel i deres måde at forholde sig på?
3. Hvordan bruger de to kunstnere erindringer?

Dansk videoer

opsummering på sproghandlinger

Sproghandlinger:

Verberne markerer om det er en sproghandling.

Funktion: 1. benævner hvad der foregår (præsten døber)

1. afgør om vi har en sproghandling.

Forskel på en meddelelse om at han irriterer mig – eller du irriterer mig (inf. Med hensigt at regulere)

Formel på performativ sproghandling.

Personlig pronomen i 1. pers. Ental

Performativ verbum i nutid

Personlig pronomen i 2. pers. Ental

+ herved.

Sproghandlingen skal stå i nutid for at have en effekt.

Typer af sproghandlinger

1. informerende sproghandlinger. (beskrive, spørge, svare eller nægte at svare)
2. Handlingsregulerende. (prøver at ændre andres handlinger: påbyde, tillade, bede om – egne handlinger. Love, tilbyde, undskylde9
3. selvfremstillende handlinger/holdnings- og følelsesudtrykkende. (udtrykker holdninger, følelser og vurderinger – som argumenter for en forandring)
4. Handlinger der udtrykker sociale konventioner (hilse, præsentere sig selv, tage afsked med, lykønske osv)
5. dialogstrukturerende handlinger (indlede/opnå kontakt, afslutte kontakt, udtrykke forståelse for det sagte, markere at man vil have ordet/afgive det/beholde det)

Strategi: nedtoningsteknikker.

1. spørgeform (spørge til evne, vilje eller om de har lyst)
2. modalverber (mådesverber) (kunne du ikke, ville du ikke – gør handlingen mere indirekte og derved mere høflig)
3. datidsform
4. negation
5. sætningsadverbier. (godt, jo, da, lige nok, angiver det er en smal sag for den anden at gøre det: ”kunne du ikke lige…”)
6. Markere hvad man selv har lyst til, og så håbe på den anden forstår vinket ( gæsterne bliver glade, hvis du rydder op)
7. alm. Konstaterende udsagn til at regulere andres handlinger med (gr. 1 går hen til vinduet – er en nedtoning fordi anmodningen ikke fremsættes som et krav, men at det bare sker af sig selv)

Kernehandlinger og satelithandlinger.

Satelithandlinger, er underordnede kernehandlinger og bruges til at begrunde/argumentere for en anmodning.

At udføre sproghandlinger efter høflighedsprincippet er en form for argumentation.

Formålet med argumentationen er at få situationen ændret

Andre satellithandlinger hvorigennem vi understøtter vores kerne handlinger på en lidt mere indirekte måde:

1. stemningsskabende (det var godt du kom)
2. sympatitilkendegivelser (du er jo ekspert på dette område..)
3. bagatelliseringer (jeg er ked af at forstyrre dig…)

hvordan lægger man billeder og videoklip ind?

Se ikonerne på ovenstående indlæg og brug ikonet for billede eller ikonet med klaptræet hvis I vil lægge billede eller et videoklip ind.
Husk at skrive "spoghandlinger" i etiketten.
Hilsen Helga

opgave til videoklip

Hej 2. y
Hermed følger opgaven over dagens program:

Hver gruppe skal:

·       Udvælge et afsnit fra Rødt og grønt der markerer en samtale, der indeholder ansigtstruende handling.

·       Uddele rollerne og gennemspille uddraget

o   og optage det på jeres mobiltelefon (efter i har øvet det igennem nogle gange)

o   indspille samme sekvens – nu hvor i har nedtonet de ansigtstruende sproghandlinger. Sekvensen skal kun være på ca. 2-3 min.

·       Afslut med at lægge de små sekvenser ind på klassens danskblog: Linket lægger på jeres danskkonference på first classe.